
Forvalterudvælgelse
Skandia Asset Management har ikke koncernbindinger og skal
ikke vise særlige hensyn, når vi placerer midlerne for vores
kunder. Vi vælger frit mellem verdens bedste kapitalforvaltere.
Udvælgelsen foregår i vores team for forvalterudvælgelse, hvor
en dybdegående og detaljeret analyse af den enkelte forvalters
proces afdækker styrker og svagheder hos den enkelte forvalter
eller i forvalterens processer. Ud fra analysen udvælger vi nogle
få dygtige forvaltere, som vi analyserer yderligere, inden det
endelige valg af forvalter sker. Når forvalteren er valgt,
fortsætter vores team overvågningen af forvalterens processer og
performance for at sikre, at de lever op til de kriterier, som de
blev valgt ud fra.
Vores overvågning omfatter også forvaltere, som blev valgt
fra i sidste step af udvælgelsesprocessen. Det sikrer, at vi
konstant har alternativer og kan skifte forvaltere ud, hvis der er
behov for at optimere porteføljen.
Med en samlet formue under forvaltning på cirka 450 mia. kr. er
Skandia-koncernen en yderst interessant samarbejdspartner for
alverdens dygtige kapitalforvaltere. Vi kan blandt andet
forhandle os til attraktive rabatter hos den enkelte
forvalter, som kan kanaliseres videre til vores kunder.